|
Nøgletal:
Størrelse: ca. 6 mm i fuldvoksen tilstand
Ufuldstændig udvikling= æg-nymfe-voksen
Nymferne ligner de voksne, men er mindre
Antal æg pr. hun: 4-5 om dagen, i alt ca. 200 stk.
Væggelusen er faktisk ikke en lus, men en tæge. Den har som alle andre tæger en sugesnabel, men har til gengæld ingen vinger. Dette gør også væggelusen lidt kluntet i sine bevægelser. Hvad den mangler i ynde, har den derimod i udholdenhed, og den kan vandre meget langt efter føde. Derfor er det vigtigt at man fortæller til sine naboer at man har væggelus, hvis man bor i en etage ejendom.
Når hunnen skal lægge æg har den brug for blod. Den bruger faktisk rimelig lang tid på at suge blod før den er mæt, helt op til 10 minutter. Temperaturen er vigtig for en væggelus hun, og kommer den under 10 grader celsius, bliver der ikke lagt æg. Når æggene klækkes kommer der små væggelus ud, 1 mm. i størrelse. Nymfen udvikler sig over fem stadier hvor der hver gang skiftes hud. Nymfen skal bruge et måltid blod når der skiftes til nyt stadie. Selve udviklingen tager mellem 2 måneder og op til ét år, alt efter temperatur og tilgængelighed til blod. Væggelus vil helst have menneske blod, men kan overleve på blod fra dyr. Er der slet ingen adgang til blod, kan den voksne væggelus overleve ret længe, helt op til et år ved lav temperatur.
Væggelus bider helst på kropsdele som stikker uden for dynen om natten. De sidder allerhelst på et fast underlag (sengen) når de spiser blod, og kravler kun meget sjældent op på sit offer.
Der er meget stor forskel på hvordan mennesker reagerer på at blive bidt af væggelus. Nogle får store hævelser som klør og kradser. Andre igen får bare en lille rød prik, som de knap nok ænser. Voldsomme tilfælde kan dulmes med antihistamin og kløestillende cremer.
Man opdager på flere måder om man har væggelus i sit hjem. For det første er der jo biddene. Dernæst kan man finde små blodpletter på sit sengetøj. Man kan måske ikke lige finde selve tægerne, men kan se en masse små sorte pletter nedenunder sin seng. Det er væggelusenes efterladenskaber. Man kan måske også finde de tomme huder fra nymferne, og selve væggelusen kan man finde dybt inde i revner og sprækker. Nogle gange finder vi dem også bare under kanten på feks. en boksmadras. Det er uhyre sjældent at vi finder deres æg.
Væggelus er desværre blevet ret resistente overfor en del af vores gifte. Men med rette omhu kan vi dræbe alle angreb fra væggelus. Af samme grund, resistens, anbefaler vi at du absolut ikke selv begynder at bekæmpe med gift købt i håndkøb. Du kan meget nemt komme til at forværre tingene, fremfor at løse problemet. Det er meget vigtigt at man angriber dem med den helt rigtige strategi, hvis man skal have succes med sit forehavende.
Vi har en god succes rate med den strategi som vi benytter os af, og derfor kan vi tillade os at forlange lavere priser end mange af vores kollegaer i branchen.
Hvis man gør det ordentligt ved første og andet besøg, behøver man meget sjældent at komme tredie og fjerde gang. Derfor tør vi også godt give 3 måneders garanti efter den sidst foretagede behandling.
Vi benytter selvfølgelig kun godkendte midler når vi bekæmper væggelus.
|