Hos os er der ingen snak om grønvask

 

 

Kan man overhovedet kalde et giftforbrugende firma for miljøvenligt?

 

Nej ikke umiddelbart, idet al gift er skadeligt for miljøet i større eller mindre grad.

Men derfor kan man jo godt skåne miljøet på andre punkter, for at rense lidt på sin dårlige samvittighed.

 

Vi kommer ikke helt udenom at benytte bekæmpelsesmidler, især ikke til mus eller rotter. Men man kan dog i de tilfælde det er muligt benytte sig af fælder. Det kan være smæk eller levendefangstfælder til mus og rotter, UV insektfangere med limpladefangst, samt limpladefangstfælder med lokkemiddel til insekter. Derudover vælger vi altid det mindst miljøskadelige bekæmpelsesmiddel. Derudover samarbejder vi med både vores leverandører og miljøstyrelsen, når det gælder afprøvning af nye mere miljøvenlig midler.

 

Yderligere har vi foretaget nogle tiltag som hver for sig er en lille hjælp til vores trængte miljø.

 

  • Vi kører kun i biler som går minimum 13,5 km/l ( meget for en varevogn ) og som har partikelfilter
  • Vores kontorartikler er så vidt muligt lavet af genbrugsmaterialer
  • Der indkøbes ikke nyt edb udstyr hele tiden, vi bruger det vi har til det ikke dur mere
  • Vores lager holdes kun frostfrit, vi går jo alligevel altid udenfor med varmt tøj på
  • Al lys på lager og kontor slukkes når det ikke bruges
  • Vores biler går aldrig i tomgang under pauser

 

Dette er nogle få virkemidler som samlet set kan hjælpe på vores lidt dårlige samvittighed, vi ved jo godt at vores forbrug af bekæmpelsesmidler er miljøskadeligt. Men i modsætning til mange andre så erkender vi det, frem for at skjule sandheden via en såkaldt grønvask. Læg mærke til vi heller ikke tilfører grønne farver til logo eller lignende.   

 

 

 

Mail: Klik her!

 

Tlf: 72301027

 

 

Miljøkrav til et skadedyrsbekæmpelsesfirma